Rose Maimonide (tidl. Rebecca Persson) – operasanger bach. mus. fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, forfatter til BABY – 100% naturlig uden tilsætning. Politikens Forlag, 2011. (Foto: Mathilda Yokelin).

Jeg var ikke helt tryg ved det. Min netop udklækkede BABY skulle overdrages til en fremmed dame ved navn Gudrun. Hun havde, kunne jeg forstå, carte blanche til at endevende, omrokere, slette og tilføje i min førstefødte, min øjesten, min debut som forfatter. Hvordan skulle det nogensinde gå godt?

Jeg opdagede hurtigt, at Gudrun gik til arbejdet med en ildhu og et engagement, som ligger langt ud over, hvad man kan forvente. Hun mødte mit manuskript med en autentisk entusiasme, som jeg – sig det ikke til nogen – virkelig skulle kridte skoene for at hamle op med. Som vaskeægte perfektionist kunne jeg bare nyde Gudruns grundighed, som aldrig blev pernitten. Med klog blidhed og respekt formåede hun med det største smil at slette hele kapitler, uden at jeg blev tøsefornærmet. Der blev omstruktureret, så afsnittene føg omkring os, men altid med optimering som mål og Gudrun med det store forkromede overblik. Hendes sproglige idérigdom løftede de døde huller ud af mosevandet – og det på en måde, som var helt loyal mod min sprogtone. Gang på gang undrede jeg mig såre over, hvordan Gudrun kunne stille altid relevante og venligt opklarende spørgsmål til små faglige detaljer, som jo ligger uden for hendes fagområde – og det er mig stadig en gåde.

Gudrun og jeg gled langt ind i et tæt parløb, og det var en fornøjelse, for Gudrun er usædvanlig åbenhjertig og positiv. Jeg ved, at hun sagtens kan redigere et manuskript helt på egen hånd, men jeg ville så gerne være med i hele processen, og den var Gudrun heldigvis helt med på. Telefonerne og emailen glødede aften efter aften, når de respektive unger var puttet. Ikke sjældent var det mig, som først måtte krybe til køjs, og når jeg næste morgen åbnede mit mailprogram, lå der en smuk lille perlerække af beskeder fra Gudrun med morgenfriske smil på læben, dateret kl. 05.34 og frem. For hun vil være 100 procent tilfreds med resultatet.

Hvornår har man måske sidst hørt om en redaktør, som med glødende begejstring inddrager både overboen, familiemedlemmer og fremmede damer i S-toget i opsigtsvækkende viden fra et manuskript? Selv Gudruns lille sekretær str. 4 år var loyal mod projektet. Når jeg ringede og høfligt spurgte, om jeg måtte tale med Gudrun, gjaldede det prompte gennem stuen: ”MOOOAAAR, det er Rebecca, du SKAL tale med hende NU!!”.

Med Gudrun bliver man kort sagt forkælet. Hvis jeg nogensinde skulle skrive en bog igen, så ville det stå højt på ønskelisten, at Gudrun var redaktør!

Citat fra “Baby – 100% naturlig uden tilsætning”:
Særlig tak til min altid positive redaktrice, Gudrun, For enestående engagement, respektfuldhed og kanon evne til at organisere.